Situationen på Grenaa Havn er langt fra optimal, lyder det fra flere borgere. Direktør for Grenaa Havn, Henrik Carstensen, forholder sig til kritikken og fortæller om fremtiden.
Skrevet af Unn Madsen
“Vi er et aktieselskab. Vi er konkurrenceudsat. Vi er jo en af de få havne i Danmark, der er et aktieselskab, så vi har en helt anden struktur end for eksempel Aarhus Havn.”
Selvom mødereferater og taktikker er forbeholdt de ansatte, så postes der både på Facebook og LinkedIn, om havnens planer, så interesserede kan følge med.
“Og vi tager jo altid imod grupper, der gerne vil en tur på havnen og høre om, hvad vi arbejder med, så jeg synes vi fortæller meget om havnen,” siger Henrik Carstensen, der også er næstformand for Sydhavnens bestyrelse.
Selvom vækst og udvikling vil give julelys i de fleste virksomhedsejeres øjne, så er det ikke uden problemer. Nordhavnen er nemlig løbet tør for plads, hvilket allerede har resulteret i, at man har måtte takke nej til nogle forretninger, hvilket blot er et symptom på den større problematik: manglende udvikling.
“Hvis ikke vi har pladsen til at tage flere kunder ind, så stopper udviklingen.”
Det er dog et problem, der er en løsning på.
Grenaa Havn er i dialog med kommunen, om at opkøbe flere arealer, så der i løbet af en femårig periode igen kan udvikles på den industrielle del af Grenaa Havn.
Sydhavnen sejler
Meget af den feedback vi fik, da vi via et spørgeskema spurgte en gruppe borgere om havnen, centrerede sig om Sydhavnens vedligeholdelse eller mangel på samme.
Sydhavnen er charmerende med gyngende fiskekuttere langs molen, men havnen er en ældre dame på 220 år, og det har sat sit præg.
Sydhavnen er ejet af Grenaa Havn, dog som et datterselskab, da projekterne for Sydhavnen adskiller sig fra det øvrige. Og selvom man er god til at fokusere på de bløde værdier, som for eksempel foodmarkeder og fællessang, så halter rammerne en smule, i hvert fald hvis man spørger borgerne.
Der var i flere år planer om at kommunen skulle overtage havnen, men den idé blev droppet, fordi man indså fra kommunens side, at man ikke var gearet til at skulle drive en havn. Denne limbo proces mellem Grenaa Havn og Norddjurs Kommune og den efterfølgende coronakrise, der lagde alting ned, har været medvirkende til den manglende udvikling.
Men nu sker der noget.
Ifølge Henrik Carstensen er det vigtigt at fokusere på det store billede.
“Vi er faktisk lige i øjeblikket i tæt dialog med Norddjurs Kommune, om at stifte et selskab, som kommer til at søge penge, til at blandt andet opgradere bygningerne.”
Han mener ikke, at havnens mindre skader er der, hvor fokus skal ligge. I stedet skal man fokusere på bygningsmassen og kystsikringen, som er en del af et kommende projekt kaldet ’Næse for vand’. Her vil man også prioritere penge til at gøre havnen mere seværdig.
Det er dog ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden:
“Det koster måske 200 millioner, skulle jeg hilse og sige. Og selvom det går godt for Grenaa Havn, så har vi ikke 200 millioner på kontoen. Det er derfor, vi skal have fonde ind.”
Selv er Henrik Carstensen glad for Sydhavnen og besøger den jævnligt. Han kan, ligesom mange af Grenaaboerne, godt lide autenticiteten med joller, fiskeskurer og dertilhørende fiskere, der sidder og får en formiddags øl. Han mener dog ikke, at Sydhavnen er misvedligeholdt, ligesom nogle af borgerne mener, men derimod, at den er vedligeholdt til ’det, den kan’.