Nu vil borgere og aktører fra Grenaa have svar. Formanden for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland Susanne Buch (SF) forsøger at give dem.

Ugen forinden interviewet med Susanne Buch havde avisen været i kontakt med flere borgere og aktører i Grenaa.

Dels for at prøve at forstå den kæmpe frustration over de sidste mange års beskæringer i sundhedstilbuddene i Grenaa og omegn samt afskaffelsen af akutlægebilen.

Dels fordi de egentlige eksperter på området jo er dem, der bor, lever og arbejder under de vilkår, der er for lægehjælp i området. Derfor havde vi bedt disse ”hverdagseksperter” stille spørgsmål, som de manglede svar på.

Spørgsmål: Hvordan styrker vi sundhedstilbuddene?

Formand og næstformand i Støttegruppen for Grenaa Sundhedshus, Mette Kirk og Poul Nowack, ønskede at spørge Susanne Buch om, hvad hendes kommentar er til, at centraliseringen er gået ud over yderområderne, og hvilke tiltag hun har i sinde at iværksætte for at styrke sundhedstilbuddene i yderområderne.

Baggrunden for støttegruppens spørgsmål finder man i den særlige kongstanke, som gruppen arbejder efter.

”Sundhed er ligefrem proportionelt med tilgængelighed i sundhedsvæsenet. Hvis ikke mennesker har let adgang til behandling, så forværres deres sygdom”, siger Mette Kirk, der er tidligere anæstesi- og behandlersygeplejerske.

Netop noget af det, som Mette Kirk her fremhæver, er noget af det samme, som Sundhedsstrukturkommissionen peger på som en udfordring, der skal løses.

”For de mange borgere, som i fremtiden fortsat har behov for sygehusindsatser, er det vigtigt, at der er adgang til en bred vifte af specialiserede indsatser indenfor rimelig geografisk afstand,” skriver kommissionen i sin rapport, der har lige adgang til sundhed som et pejlemærke.

Svar

Susanne Buch anerkender problematikken med centraliseringen og fremhæver i samme ombæring, at der på næste års budget er afsat 25 mio. kr. i Region Midtjylland til styrkelse af sundhedstilbud tættere på borgerne.

”Jeg kan ikke sige præcis, at det skal være det og det og det, der skal tilbydes i sundhedshusene. Men jeg kan sige, at det er en rigtig god tankegang, at de ambulatoriefunktioner, som mennesker med kroniske sygdomme kører til Randers og Aarhus for, lige så godt kan trækkes ud i sundhedshusene,” siger Susanne Buch og tilføjer, at døgnkontrol med hjertemonitor til hjertepatienter er ét af de sundhedstilbud, hun ser som helt oplagt at genindføre.

Netop en bred vifte af ambulatoriefunktioner er noget af det, Mette Kirk og Poul Nowack også arbejder for at få genetableret i Grenaa.

Har du f.eks. en kronisk sygdom, skal til kontrol på sygehuset i Randers og ikke har en bil, så tager det med offentlig transport 1 time og 43 minutter med to skift – hver vej.

Susanne Buch meddeler, at hun meget gerne vil holde møde med støttegruppen i relation til puljen på 25 mio. kroner til styrkelse af de nære sundhedstilbud, så hun kan få nogle regulære indspark fra borgerne.

”Hvis de (støttegruppen, red.) bliver ved med at sige, at de f.eks. ønsker lettere adgang til røntgenfotografering tæt på sig, så må vi sige til hospitalerne, at de skal gøre alt, hvad de kan for at finde ressourcerne til det,” understreger Susanne Buch.

De 25 mio. kroner er afsat til et såkaldt §17, stk. 4-udvalg, der er et midlertidigt politisk udvalg med et bestemt udpeget formål. I dette tilfælde at styrke de nære sundhedstilbud.

Spørgsmål: Hvorfor får de store byer det hele?

Bent Hansen, bestyrelsesformand for Grenaa Havn A/S, ønskede at spørge Susanne Buch, hvorfor borgerne i Randers, Aarhus, Viborg og Horsens, der i forvejen har lettere adgang til akutmodtagelse OGSÅ skal have akutlægebiler, når Grenaa uden akutmodtagelse ikke skal.

Bent Hansen, der selv har en fortid som regionsrådsformand, var sidste efterår ude at advare imod akutlægebilens afskaffelse og lukningen af Akutklinikken i dagtimerne. Begge dele er nu en realitet.

Medarbejderne på havnen arbejder i den hårde industri, og der er derfor ifølge Bent Hansen en overvejende og løbende risiko for at komme mere eller mindre til skade. Når et skib f.eks. skal lodses, foregår det med kæmpe kraner, og her er risikoen for svære traumer store, hvis en ulykke skulle finde sted.

”Vi betragter det som om, at vores brandforsikring er taget væk. Vi håber naturligvis ikke at få brug for lægehjælp på havnen, men tid og kompetencer betyder noget, når der sker en ulykke,” siger Bent Hansen.

Ifølge en gennemgang af tal fra Region Midtjylland lavet af TV2 ØJ (https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/havn-kraever-akutlaegebil-bliver-det-vil-faa-betydelige-foelger), så er der nemlig bedre overlevelsesmuligheder for patienter med svære hovedtraumer, hvis de bliver tilset af en læge på ulykkesstedet frem for en paramediciner, som bemander den nuværende akutbil.

Svar

Som svar på det spørgsmål siger Susanne Buch, at hun er enig i den dimension, der handler om afskaffelsen af akutlægebilen i Grenaa, men påpeger også, at den nuværende akutbil er bemandet med en paramediciner med uddannelse i akut sygdom.

Lemvig og Ringkøbing, der også fik afskaffet deres akutlægebiler tidligere på året, er ligesom Grenaa nu dækket ind af akutlægehelikopteren fra Aarhus. Dog siger Buch, at man er mere vant til brug af helikopteren mod Lemvig og Ringkøbing i vest end mod Grenaa i øst.

”Nu taler jeg på partiets vegne. Vi har i SF argumenteret kraftigt for, at akutlægebilen skal tilbage til Grenaa.”

Argumentationen så dog ikke ud til at have nogen virkning, da det på sidste års budgetforlig i Region Midtjylland blev aftalt at afskaffe akutlægebilen i blandt andet Grenaa, hvilket SF lagde mandater til.

Akutklinikkens åbningstid i dagtimerne på hverdage og akutlægebilen i Grenaa var med Bent Hansens egne ord arbejdspladsens ”brandforsikring”, og spørgsmålet er derfor, hvad havnen selv har iværksat, nu hvor akutberedskabet er blevet forringet.

”Det er ikke noget, vi har talt om, men jeg vil bestemt ikke afvise, at vi skal gøre mere,” siger Bent Hansen.

Grenaa Havn, der ligger i skarp konkurrence med de andre havne på den jyske østkyst, har med de forringede akuttilbud nu fået forværret deres konkurrenceevne ifølge Bent Hansen.

Spørgsmål: Handler det om stemmer?

Kristian Poulsen, næstformand i Ældre Sagen Grenaa, ville gerne spørge Susanne Buch, om det er, fordi der ikke er stemmer i yderområderne, at det er større byer som Randers og Aarhus, der bliver tilgodeset, når midlerne skal fordeles.

Ældre Sagen i Grenaa repræsenterer en del af de mennesker med kroniske sygdomme, der har langt til sundhedstilbuddene.

For medlemmerne af Ældre Sagen handler det grundlæggende om utryghed. Ifølge Kristian Poulsen er det utryghedsskabende for medlemmerne, at der nu ikke længere er en akutlægebil, der holder til i byen. Derudover er rejsen til Randers og Aarhus nærmest uoverskuelig lang, når man skal til kontrol på sygehuset.

”Som ældre borger kan man hurtigt blive lidt mere forvirret, og så skal man jo også oftere på toilet, når man kommer op i alderen. Derfor kan to timers transport til Randers med flere busser få nogle til at droppe deres kontrolbesøg, og så bliver deres sygdom jo kun værre,” fortæller Kristian Poulsen.

Svar

”Jeg håber ikke, at det kun er stemmer fra de store byer, der driver politikere. Det er i hvert fald ikke det, der driver mig!”, understreger Susanne Buch og påpeger, at hun selv repræsenterer et yderområde, da hun er bosat i Bøvlingbjerg i Vestjylland.

Susanne Buch kunne godt tænke sig, at der nogle gange var lidt mindre sognerådsindstilling i regionsrådet. Hun har efter eget udsagn i 14 år kæmpet mod, at repræsentanter fra de store byer nødvendigvis har mere at skulle have sagt.

Hun havde gerne set, at Sundhedsstrukturkommissionens rapport var klarere i spyttet, når det kommer til at kræve flere læger i yderområderne. Ude vestpå driver regionen selv klinikker, fordi det har været svært at tiltrække læger til området.

”Grenaa er anderledes godt stillet, når det kommer til praktiserende læger. Her er der et fantastisk kreativt og godt lægefællesskab i sundhedshuset,” mener Susanne Buch.

Hun skal sammen med flere af sine regionsrådskollegaer nu se på, hvordan sundhedstilbuddene kan styrkes i det nære. Der er på næste års budget afsat 25 mio. kroner til arbejdet.

Ifølge regionen skal der i starten af 2025 lige en kortlægning klar for, hvilke sundhedstilbud man ønsker at styrke.