Vi bad jer stille spørgsmål til både Sydhavnen og Nordhavnen, og det har I gjort. Vi har udvalgt nogle af disse spørgsmål og foreholdt dem Henrik Carstensen og Jan Petersen.
Skrevet af Maria Beierholm og Unn Madsen
Gennem et møde med nogle af Grenaas borgere, fik vi et tip om, at Grenaa Havn var værd at kigge på. Vi lavede derfor et spørgeskema for at høre, om det var den generelle holdning, og det var det!
Derfor lavede vi denne artikel.
Men det føltes ikke helt som nok.
Vi har derfor indsamlet spørgsmål direkte fra jer, som vi har fået bestyrelsesformand for Sydhavnen, Jan Petersen, samt næstformand og direktør for Grenaa Havn A/S, Henrik Carstensen, til at besvare i fællesskab.
Her får du svar:
Dorte Lomholt spørger:
– Kunne man forestille sig et havnebad, der tiltrækker mange turister, unge mennesker og alle os andre?
En rigtig god tanke og ide, som allerede indgår blandt de mange muligheder, som Sydhavnen arbejder med.
– Har man overvejet, om fiskerskurene kunne udbydes til private ejere, så der eventuelt kunne laves butikker eller spisesteder?
De er allerede privatejede, og et par stykker af dem er også lavet om til mere kommercielle formål (vinbar mm.). Sydhavnen har fokus på dette og er interesserede i at opkøbe, hvis muligheden viser sig.
– Kunne det være aktuelt med en færgelinje mellem Grenaa og Hundested, både for turisme, men også for os pendlere, der skal helt til Århus for at komme til Sjælland?
Muligheden er der helt bestemt, idet havnen har færgelejet til en sådan trafik. Dette vil dog kræve, at der er eksterne interessenter til et sådant projekt. Grenaa Havn har fået et par henvendelser igennem de seneste år, uden det dog har udmundet sig i noget konkret.
Gitte Eriksen spørger:
Hvad er planen for vedligeholdelsen af havnen, især fiskerihavnen?
Der sker løbende vedligeholdelse i Sydhavnen. Større investeringer i vedligeholdelse og nyskabelser sker, når der er et kvalificeret grundlag for løsninger og prioriteringer. Herunder at forsikringsmæssige forhold er afklaret.
Når nu Århus har trådt i spinaten mht. til Mærsk og andre firmaer, har I tænkt jer at kontakte Mærsk?
Grenaa Havn har ikke den nødvendige infrastruktur i form af arealer, kajer og kraner til at håndtere containerskibe. Containeroperation har aldrig været en del af havnens strategi.
Pia Møller Adamsen spørger:
Hvordan arbejdes der med klimasikring af havnen? Der er udarbejdet en rapport, der viser, at området omkring Grenå er et af de dyreste i landet at sikre mod fremtid stigning i havniveauet.
Der er udarbejdet det kommunale projekt “Næse for Vand”. Grenaa Havn A/S indgår i en tæt dialog med Norddjurs Kommune om realiseringen. Finansieringen er særdeles omfattende (cirka 200 millioner kroner). Klima og bæredygtighed er vigtigt for Grenaa Havn A/S og har en ekstrem høj prioritet.
Bjarne Nielsen spørger:
Hvad er fremtiden for færgerne?
Der er kommercielle langtidsaftaler frem til 2035 med Stena Line om færgedrift mellem Grenaa og Halmstad. Fremtidsspørgsmål for denne rute skal stilles direkte til Stena Line. Det tætte samarbejde fungerer godt og indeholder mange spændende muligheder.
Anholt-færgens fremtid beror på Norddjurs Kommunes og færgeudvalgets indstilling.
Leif Hansen spørger:
Grenaa Havn har fjernet alle affaldsspande på havneområdet. Kan man være det bekendt, når man gerne vil have turister på havnen?
Vi har vi fjernet de offentlige affaldscontainere omkring Sydhavnen, da de primært blev brugt til storskrald. Vi har hverken økonomiske eller menneskelige ressourcer til at tømme containerne hver dag.
Nuværende affaldsstationer på Sydhavnen (med modtagelsespligt):
1) Bødehallen: Kan benyttes af fiskere med en kode.
2) Station ved TP Off-shore: Inde i hallen.
3) Affaldsbeholdere ifm. kulturelle arrangementer.
Fiskeskurene er privatejede, det er derfor disse ejeres eget ansvar at sørge for en skraldespand eller lignende.
I Nordhavnen (industrihavnen) er der flere steder opsat affaldscontainere og affaldssortering til de skibe, der anløber den nordlige del af havnen.
Inger Kjær spørger:
Jeg vil gerne vide, om fiskerihavnen skal gøres pænere? Bl.a. der, hvor det synker ved kajen. Mos og ukrudt gror flere steder, og silobygningen har det skidt.
Fiskerihavnen forskønnes gradvis gennem ændringer i anvendelse af arealer og bygninger. Det nærmeste fokuspunkt er arealerne ved pølsevognen, parkeringspladsen og hjørnet mod havnepladsen.
Det ”sunkne kajstykke” og andre små huller bliver renoveret og udfyldt i løbet af de kommende måneder. Dette var allerede projekteret før dette spørgsmål.
Siloen blev for nogle år siden brugt til arrangementer i Sydhavnen, men pga. de nye brandsikringsregler fra januar 2022 kunne det ikke økonomisk forsvares at opgradere siloen. Siloen er stadigvæk interessant for mulige projekter og indgår helt specifikt i et muligt projekt, som forhåbentlig kan realiseres om cirka fire år.
Henrik Holmsted Pedersen spørger:
Før havnen blev et A/S i år 2000, bidrog den i de bedste år med helt op til 16 mio. kroner om året til kommunekassen. Hvorfor bidrager den ikke mere til sin ejer (kommunen)?
Det er korrekt, at der ikke udbetales udbytte af havnens overskud til ejeren, Norddjurs Kommune. Ejeren ønsker, at overskud investeres i en fortsat udvikling af havnen.
Udover generelle investeringer, så er der rigtig meget vedligehold af f.eks. infrastruktur på havnen, og en stor del af havnens overskud bruges derfor også på dette.
Hvorledes Grenaa Havn før 2000 bidrog til kommunekassen, har vi ikke undersøgt. Vi kan desuden ikke bekræfte det nævnte beløb.
Lars Pedersen spørger:
Jeg tror, at mange, især lystfiskere, gerne vil vide, om sydmolen bliver klar til næste sommer?
Sydmolen indgår i nærmere investeringsovervejelser. Der kan ikke på nuværende tidspunkt meddeles nogen specifik tidsplan, da der er mange forsikringsmæssige, finansielle og sikringsmæssige overvejelser. Grenaa Havn har et håb og et mål om, at Sydmolen er færdig i det sene forår 2025.
Yderligere spørgsmål bedes stilles direkte til Henrik Carstensen på mail eller telefon.
Tel: +45 87 58 76 00
Mob: +45 22 16 00 16
hec@grenaahavn.dk
