Grenaa Sejlklub kæmper for at få unge med ombord, mens sejladsen har fat i de unge på Syddjurs Gymnasium. Nu håber klubben at nå ud til de unge i Norddjurs, inden den næste sejlsæson skydes i gang. 

Af Tine Burn og Silja Frandsen Siggaard  

Gymnasieeleverne Mark Erfurt, Max Christiansen og Jonathan Engell Arvidsen har netop slået sejl op på sejlbåden i samarbejde med deres underviser Frederik Lauritzen lige ud for Kalø Slotsruin. Det er ikke første gang, de prøver det, og selvom båden ligger i, hvad der føles som, en 90 graders hældning, så er der ikke skyggen af nervøsitet. Der er kun smil i sigte hos alle mand ombord.  

Og lige præcis dét er noget, som Grenaa Sejlklub ønsker sig. Unge mennesker, der har lyst til at prøve kræfter med sejlsporten. Det er dog ikke tilfældet. 

Grenaa Sejlklub savner unge medlemmer  

Grenaa Sejlskole står overfor en stor udfordring: De unge mangler. Tidligere er passionen for sejlads givet videre fra generation til generation, men den fødekæde er ikke så tydelig længere. De unge flytter væk, og dem, der bliver, har ofte andre interesser.  

Uffe Stolt Rasmussen, som er leder af Grenaa Sejlklubs sejlerskole, fortæller: “Selvfølgelig er her jo unge mennesker i Grenaa, det er ikke det, men det er et lidt mere kompliceret billede end før i tiden.” 

Der er ikke mange medlemmer i Grenaas Sejlklub er under 30 år. Det er ellers lige præcis de unge under 25 år, som sejlklubben gerne vil se flere ansigter på. Dog har de ikke haft succes med at få de unge med inden for de senere år.  

Om det er et problem i sig selv, at de unge ikke er med i sejlsporten, funderer Uffe Stolt Rasmussen selv over.  

“Jeg tror, det ligger dybt i alle sejlere, at det er en helt fantastisk ting at være på havet og kunne færdes med sejl. Og det vil vi jo rigtig gerne brede ud til andre”.

Et vellykket projekt

Uffe Stolt Rasmussen har kigget mod Syddjurs Kommune og har bemærket, at flere unge har taget sejlsporten til sig. Det er gennem Syddjurs Gymnasium, hvor Frederik Lauritzen er en af de to undervisere, der har det frivillige fag efter skole. Her får gymnasieeleverne mulighed for at prøve kræfter med knob og skumsprøjt.

rederik Lauritzen er efterhånden en erfaren sejler, og har et ønske om at kunne give det, som han har oplevet med sejlerlivet, videre:  

“De unge mennesker lærer noget, som de ellers ikke var kommet til. At få dem ud og arbejde sammen, det nyder de. Især i en tid, hvor de sidder meget alene foran deres skærme”. 

De unge selv er også positivt stemte over sporten.

“Man føler sig fri ude på havet, og det giver noget spænding i hverdagen. Det er et fedt afbræk,” siger 19-årige Mark Erfurt.

Sejlsporten er ikke noget 18-årige Max Christiansen har gjort sig i tidligere. Alligevel møder han glædeligt op til den ugentlige dag på båden, og det er der en særlig grund til:

“Det er helt klart fællesskabet, der trækker. Man får nye venskaber, og det er jo bare lidt sjovere at sejle med sine venner.”

Gymnasiedrengene kan også se appellen i at lægge telefonen væk. For på en båd er man nødt til at give sin fulde opmærksomhed til det, der sker omkring dem.

“Der er ikke noget signal ude på havet, så man kan ikke bruge sin telefon. På den måde samarbejder og snakker man bedre med hinanden”, siger Jonathan Engell Arvidsen.

“Kom ud, hvor de unge er”

I de første uger på Syddjurs Gymnasium, kommer alle elever ud på havet én gang og oplever, hvad en sejlbåd kan. Det er også med til at eksponere muligheden for at sejle.

Da Frederik Lauritzen bliver spurgt ind til, hvad Grenaa Sejlklub kan lære af Syddjurs Gymnasiums initiativ for at tiltrække de unge, foreslår han, at Grenaa sejlklub kan tage ud på gymnasierne i Norddjurs og vise flaget. Det kan gøre, at de unge i Norddjurs kommune er opmærksomme på, at sejlads er en mulighed. Dog er Frederik Lauritzen opmærksom på, at det er svært at sammenligne, da Syddjurs Gymnasium har direkte adgang til de unge mennesker, som Grenaa Sejlklub ikke har.

Forslaget om at tage ud på gymnasierne i Norddjurs er også tanker, sejlskolelederen i Grenaa Sejlklub, Uffe Stolt Rasmussen, selv har gjort sig. Dog er klubben ikke taget hen til de steder, hvor de unge befinder sig, som gymnasielæreren foreslår, inden for de senere år.

Hvis sejlklubben i nord skal ud på ungdomsuddannelserne, skal forslaget først stemmes igennem hos bestyrelsen i sejlklubben, hvilket kan tage tid. Det skal ifølge Uffe Stolt Rasmussen allerhelst ske i slutningen af 2024 eller tidligt forår 2025, inden den næste sæson starter.

Hvad tænker du, når du hører ordet “heks”? Er det en stor kroget næse med en vorte på, en flyvende kost eller en spids hat? Alle de fordomme møder Huldremoseheksen fra Ramten. Hendes hat har dog ingen spids, kosten står pakket væk i skabet og næsen er vortefri. Hun er en heks, men til daglig går hun under Katrine Zacho Bregner.   

Artikel af Tine Burn
Fotos af Maria Beierholm

Indenfor i heksehulen 

Foran Huldremosen i Ramten ligger et gult murstenshus. En enebærbusk pryder forsiden af huset. Når man trykker på dørklokken, spiller en glad melodi, der kan høres gennem hele huset. Det ligner et hvilket som helst andet hus i den lille by, men da vi går ind ad døren, vises vi ind i heksehulen. Der er lavt til loftet, og der dufter kraftigt af røgelse. På væggen hænger en brun velourkåbe ved siden af en tromme lavet af skind. I et stort brunt skab med glaslåger kan man spotte syltetøjsglas med uigenkendeligt indhold, og bordet er fyldt med blå og lilla stearinlys, tørrede blade og krystaller. Vi er i Katrine Zacho Bregners heksehule. 

Lidt anderledes end de andre 

33-årige Katrine Zacho Bregner har ikke altid vidst, at hun er en heks. Når hun kigger tilbage på sin barndom, kan hun dog se, at hun altid har været inspireret af og interesseret i hekseuniverset. Som barn legede hun Harry Potter, hvor pinden blev en tryllestav, der kunne kaste besværgelser, og hendes spillekort fik særlige betydninger, som kunne spå fremtiden.  

Katrine Zacho Bregner har altid følt sig anderledes. Når veninder spurgte om tøjråd, gav hun altid sin ærlige mening, som ofte blev dårligt modtaget. Hun ville gerne forandre verden, og allerede som barn var hendes inderste ønske “fred i verden”.  

I dag har hun stadig samme drivkraft til at skabe fred og retfærdighed. Det er i hendes liv kommet til udtryk gennem vrede.  

Vrede som drivkraft 

I mange år har Katrine Zacho Bregner truffet sine valg ud fra vrede. Hvis den forandring, hun gerne vil skabe, ikke bliver imødekommet, har hendes reaktion været at smide det hele fra sig i frustration og afmagt. Derfor har hun længe set sin vrede om en stopklods for hende. Det har blandt andet resulteret i, at hun stoppede på landsholdet i vandpolo, på statskundskab og i politik. Det har oftest handlet om ikke at blive imødekommet, som hun håbede på. 

“Når jeg oplever, at jeg rigtig gerne vil noget, men muren, jeg skal trænge igennem, er så tyk, at det nærmest er umuligt. Så kan jeg godt begynde at blive lidt vred”, siger Katrine Zacho Bregner.  

De seneste år har hun arbejdet mere konstruktivt med sin vrede. Nu ser hun ikke kun sin vrede som en hindring. Hun var ikke endt op, hvor hun er nu, hvis hun ikke havde været så vred.  

“Man får ikke fred i verden ved at stå og råbe nej til alt muligt. Så skaber man bare endnu mere krig. Og det gider jeg ikke”, fortæller Katrine Zacho Bregner.  

LANDET PÅ DEN RETTE REOL 

I dag er Katrine Zacho Bregner blevet momsregistreret heks. Hun har startet sin virksomhed op, hvor hendes bog og ceremonier kan blive solgt igennem. Vejen dertil var ikke klar. Med en baggrund som elitesvømmer og på landsholdsspiller i vandpolo, lå det ikke i hendes kort at blive heks. Hun er dog glad for, hvordan det er endt ud.  

“Jeg er landet på den rette reol. Så kan jeg selv vælge, hvilken hylde jeg stiller mig på. Jeg tror ikke, jeg passer på én hylde. Men lige nu er jeg ekstremt glad. Jeg har aldrig været så glad, som siden vi er flyttet herud”, fortæller Katrine Zacho Bregner om deres flytning til landsbyen Ramten. 

Hvis hun kigger tilbage på sit 10-årige jeg med Harry Potter-legene og spillekortene, der kunne spå fremtiden, er hun i dag helt sikker på, hvad hun ville have tænkt dengang. 

“Jeg tror, 10-årige Katrine vil synes, at 33-årige Katrine er en fucking sej voksen. Det tror jeg 100 procent”, siger Katrine Zacho Bregner 

BORGERNE SPØRGER, HEKSEN SVARER

Vi spurgte på Facebook, hvad I gerne vil vide om Huldremoseheksen, Katrine Zacho Bregner. Her er nogle svar fra heksen selv.

Søren spørger: Spiser du frøer og flagermus?

Svar: Mit yndlingsslik er flagermus fra Haribo. Frøerne med skum er også gode.

Claus spørger: “Hvorfor kalde sig heks, og ikke klog kone?”

Svar: Det er da fedt, hvis folk synes, jeg er en klog kone, men det er sådan lidt mærkeligt at sige som sig selv, at man er pisseklog. Heks rummer så meget mere og dækker mit arbejde inden for næsten alt spirituelt.

Søren spørger: Hvis hun får børn, er de så også hekse, eller er det kun pigerne – hvad kaldes drenge? Troldmænd?

Svar: Min datter er et år og min søn er tre, så jeg aner ikke, om de er hekse endnu. Hvis de er hekse, er det mega fedt! Til det andet spørgsmål; Mænd kaldes også hekse.

Silja spørger: Møder du fordomme som heks?

Svar: Mange tror, at jeg ved noget med urter, men det gør jeg ikke. Så spørger folk også, om jeg har en spids hat eller en sort kat. Men det kan jeg ikke hækle, og jeg er desværre allergisk overfor katte.