All posts by Silja Frandsen Siggaard

Grenaa skal stormflodssikres: ”Nu behøver vi ikke være bange længere”

Peter Hansen glæder sig over, at Grenaa skal stormflodssikres, så han forhåbentligt kan holde sit hus og sin have tørt. Foto: Silja Frandsen Siggaard

Oversvømmelser i haver og huse er efterhånden noget, som Grenaagenserne er vant til at høre om. Men det skal forhåbentligt snart være slut, for nu skal Grenaa stormflodssikres. Det er noget, der glæder Peter Hansen, som er en af de borgere, der har oplevet oversvømmelse flere gange.  

Af: Silja Frandsen Siggaard

Når stormen raser ud for Grenaa, får Peter Hansen oversvømmelse i haven – og så frygter han, at det næste der kommer vand i, er huset. Så galt er det heldigvis ikke gået endnu i de 17 år, hvor Peter har boet på Søgade. Men vand i haven har han fået masser af. Faktisk så meget, at Peter har fået anlagt højbede i hele haven, så det kun er græsset, der bliver oversvømmet. 

Men haven er i virkeligheden det, som bekymrer Peter og hans kæreste, Maria, mindst. 

”Vi er bange for, at vandet næste gang trænger ind igennem soklen, og at huset dermed bliver ubeboeligt,” fortæller Peter Hansen. 

Højbedene skal sikre Peter Hansens planter mod oversvømmelse. Foto: Silja Frandsen Siggaard

Endelig kommer stormflodssikringen

Efter mange år med oversvømmelser, er vand i haven efterhånden blevet et normalt syn for Peter Hansen. Derfor har han også fået helt styr på, hvordan proceduren er, hvis højvandsprognosen ser slem ud. For, hvis vandet stiger til over 130 cm, så skal han nemlig gøre klar til at sikre sig mod oversvømmelse. 

“Når det begynder at komme, så er der nok at se til. Vi gør dykpumper klar, sandsække klar, og så må vi jo bare følge tiden lige så stille. Bilerne bliver også flyttet væk, så de ikke står i saltvandet.”

Peter har selv stået for at sikre sit hus mod oversvømmelse. Foto: Privatfoto 

Men forhåbentligt bliver det ikke en nødvendighed meget længere. For i Norddjurs Kommunes projekt ’Næse for Vand’ står det klart, at Grenaa skal sikres bedre mod oversvømmelser. 

Hvad er en stormflodssikring?

Når der er godt gang i bølgerne i Kattegat, og vindstyrken er omkring stormstyrke, så vil vandet presse sig op gennem Grenåen, hvis altså vinden kommer fra vest. Det er det, den nye stormflodssikring skal forhindre.

Norddjurs Kommune vil derfor bygge en sluse, som skal sikre, at vandet i Grenåen ikke stiger. Her vil der være en risiko for, at åen går over sine bredder, og mange veje og huse dermed risikerer at blive oversvømmet.

Borgmester, Kasper Bjerregaard (V), fortæller, at det kan blive enten med et højvandslukke, en mole, et dige eller en mur.

Stormflodssikringen vil koste omkring 42 millioner kroner, hvilket der allerede er samlet penge ind til. Her har Norddjurs Kommune nemlig selv stået for 30 millioner af dem, mens Kystdirektoratet betaler de resterende 12 millioner kroner. 

Stormflodssikringen er et skridt i den rigtige retning

Kasper Bjerregaard, fortæller, at projektet om stormflodssikringen vil få stor betydning for, hvordan borgerne i Grenaa vil opleve stormfloder fremadrettet. 

Det er nemlig en vigtig brik i et større puslespil om, hvordan man sikrer borgerne bedst muligt mod oversvømmelser. 

“Vi er nødt til at tage højde for både kortsigtede og langsigtede løsninger. Stormflodssikringen er et vigtigt skridt, men der er mange flere tiltag, der skal til for at beskytte vores by og borgere fremover,” fortæller Kasper Bjerregaard. 

Dog undrer Peter Hansen sig over, hvorfor beslutningen om en stormflodssikring ikke er kommet tidligere, og hvorfor det lige præcis er nu, at det er rykket op på dagsordenen. Til det er der et klart svar fra Kasper Bjerregaard: 

”Klimaforandringer er rykket tættere på, hvor vi ser 20-årshændelser flere gange om året. Derudover så har Norddjurs Kommune ikke haft særlig mange penge, men med de 12 millioner fra Kystdirektoratet, så har det kunnet lade sig gøre nu.”

Sparsom hjælp fra kommunen 

Selvom Peter Hansen er enig i, at stormflodssikringen er et skridt i den rigtige retning, så mener han stadig, at Norddjurs Kommune skulle have skredet til handling for længe siden. For i de 17 år han har boet i huset, så har hjælpen aldrig rakt til mere end sandsække, som man selv skal fylde. Og de kan jo ikke klare det hele, når vandet i haven overstiger 30 cm, fortæller Peter. 

Og det er frustrerer Peter, at kommunen ikke har hjulpet mere:

”Efter den første storm, skrev jeg til kommunen og borgmesteren. Jeg fik at vide, at det var op til den enkelte borger at passe på sit hus, mens kommunen bare ville passe på deres egne bygninger. Men jeg tænker jo bare, det her er jo ikke kun mit problem.”

Hvornår er der stormflod? 
Danmarks Metrologiske Institut (DMI) forklarer, hvad en stormflod er sådan her: 
”Stormflod er betegnelsen for en kraftigt forhøjet vandstand langs kysten, som er forårsaget af stormvejr.” Kilde: DMI

Peter Hansen kan ånde lettet op

For Peter Hansen har planerne om stormflodssikring stor betydning. For som han selv siger, så kan han endelig holde jul, uden at skulle være nervøs for, at der kan komme en stormflod. 

”Slusen vil jo betyde alt. Hvis den kommer, så skal vi jo ikke være bange mere, for så kommer vandet ikke herop.”

Forhåbningen fra Norddjurs Kommune er, at stormflodssikringen vil blive bygget omkring 2026 eller 2027. 

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.