Vi bad jer stille spørgsmål til både Sydhavnen og Nordhavnen, og det har I gjort. Vi har udvalgt nogle af disse spørgsmål og foreholdt dem Henrik Carstensen og Jan Petersen. 

Skrevet af Maria Beierholm og Unn Madsen

Gennem et møde med nogle af Grenaas borgere, fik vi et tip om, at Grenaa Havn var værd at kigge på. Vi lavede derfor et spørgeskema for at høre, om det var den generelle holdning, og det var det!

Derfor lavede vi denne artikel.

Men det føltes ikke helt som nok.

Vi har derfor indsamlet spørgsmål direkte fra jer, som vi har fået bestyrelsesformand for Sydhavnen, Jan Petersen, samt næstformand og direktør for Grenaa Havn A/S, Henrik Carstensen, til at besvare i fællesskab.

Her får du svar:

Dorte Lomholt spørger:

– Kunne man forestille sig et havnebad, der tiltrækker mange turister, unge mennesker og alle os andre?

En rigtig god tanke og ide, som allerede indgår blandt de mange muligheder, som Sydhavnen arbejder med.

– Har man overvejet, om fiskerskurene kunne udbydes til private ejere, så der eventuelt kunne laves butikker eller spisesteder?

De er allerede privatejede, og et par stykker af dem er også lavet om til mere kommercielle formål (vinbar mm.). Sydhavnen har fokus på dette og er interesserede i at opkøbe, hvis muligheden viser sig.

– Kunne det være aktuelt med en færgelinje mellem Grenaa og Hundested, både for turisme, men også for os pendlere, der skal helt til Århus for at komme til Sjælland?

Muligheden er der helt bestemt, idet havnen har færgelejet til en sådan trafik. Dette vil dog kræve, at der er eksterne interessenter til et sådant projekt. Grenaa Havn har fået et par henvendelser igennem de seneste år, uden det dog har udmundet sig i noget konkret.

Gitte Eriksen spørger:

Hvad er planen for vedligeholdelsen af havnen, især fiskerihavnen?

Der sker løbende vedligeholdelse i Sydhavnen. Større investeringer i vedligeholdelse og nyskabelser sker, når der er et kvalificeret grundlag for løsninger og prioriteringer. Herunder at forsikringsmæssige forhold er afklaret.

Når nu Århus har trådt i spinaten mht. til Mærsk og andre firmaer, har I tænkt jer at kontakte Mærsk?

Grenaa Havn har ikke den nødvendige infrastruktur i form af arealer, kajer og kraner til at håndtere containerskibe. Containeroperation har aldrig været en del af havnens strategi.

Pia Møller Adamsen spørger:

Hvordan arbejdes der med klimasikring af havnen? Der er udarbejdet en rapport, der viser, at området omkring Grenå er et af de dyreste i landet at sikre mod fremtid stigning i havniveauet.

Der er udarbejdet det kommunale projekt “Næse for Vand”. Grenaa Havn A/S indgår i en tæt dialog med Norddjurs Kommune om realiseringen. Finansieringen er særdeles omfattende (cirka 200 millioner kroner). Klima og bæredygtighed er vigtigt for Grenaa Havn A/S og har en ekstrem høj prioritet.

Bjarne Nielsen spørger:

Hvad er fremtiden for færgerne?

Der er kommercielle langtidsaftaler frem til 2035 med Stena Line om færgedrift mellem Grenaa og Halmstad. Fremtidsspørgsmål for denne rute skal stilles direkte til Stena Line. Det tætte samarbejde fungerer godt og indeholder mange spændende muligheder.

Anholt-færgens fremtid beror på Norddjurs Kommunes og færgeudvalgets indstilling.

Leif Hansen spørger:

Grenaa Havn har fjernet alle affaldsspande på havneområdet. Kan man være det bekendt, når man gerne vil have turister på havnen?

Vi har vi fjernet de offentlige affaldscontainere omkring Sydhavnen, da de primært blev brugt til storskrald. Vi har hverken økonomiske eller menneskelige ressourcer til at tømme containerne hver dag.

Nuværende affaldsstationer på Sydhavnen (med modtagelsespligt):

 1) Bødehallen: Kan benyttes af fiskere med en kode.
2) Station ved TP Off-shore: Inde i hallen.
3) Affaldsbeholdere ifm. kulturelle arrangementer.

Fiskeskurene er privatejede, det er derfor disse ejeres eget ansvar at sørge for en skraldespand eller lignende.

I Nordhavnen (industrihavnen) er der flere steder opsat affaldscontainere og affaldssortering til de skibe, der anløber den nordlige del af havnen.

Inger Kjær spørger:

Jeg vil gerne vide, om fiskerihavnen skal gøres pænere? Bl.a. der, hvor det synker ved kajen. Mos og ukrudt gror flere steder, og silobygningen har det skidt.

Fiskerihavnen forskønnes gradvis gennem ændringer i anvendelse af arealer og bygninger. Det nærmeste fokuspunkt er arealerne ved pølsevognen, parkeringspladsen og hjørnet mod havnepladsen.

Det ”sunkne kajstykke” og andre små huller bliver renoveret og udfyldt i løbet af de kommende måneder. Dette var allerede projekteret før dette spørgsmål.

Siloen blev for nogle år siden brugt til arrangementer i Sydhavnen, men pga. de nye brandsikringsregler fra januar 2022 kunne det ikke økonomisk forsvares at opgradere siloen. Siloen er stadigvæk interessant for mulige projekter og indgår helt specifikt i et muligt projekt, som forhåbentlig kan realiseres om cirka fire år.

Henrik Holmsted Pedersen spørger:

Før havnen blev et A/S i år 2000, bidrog den i de bedste år med helt op til 16 mio. kroner om året til kommunekassen. Hvorfor bidrager den ikke mere til sin ejer (kommunen)?

Det er korrekt, at der ikke udbetales udbytte af havnens overskud til ejeren, Norddjurs Kommune. Ejeren ønsker, at overskud investeres i en fortsat udvikling af havnen.

Udover generelle investeringer, så er der rigtig meget vedligehold af f.eks. infrastruktur på havnen, og en stor del af havnens overskud bruges derfor også på dette.

Hvorledes Grenaa Havn før 2000 bidrog til kommunekassen, har vi ikke undersøgt. Vi kan desuden ikke bekræfte det nævnte beløb.

 Lars Pedersen spørger:

Jeg tror, at mange, især lystfiskere, gerne vil vide, om sydmolen bliver klar til næste sommer?

Sydmolen indgår i nærmere investeringsovervejelser. Der kan ikke på nuværende tidspunkt meddeles nogen specifik tidsplan, da der er mange forsikringsmæssige, finansielle og sikringsmæssige overvejelser. Grenaa Havn har et håb og et mål om, at Sydmolen er færdig i det sene forår 2025.

Yderligere spørgsmål bedes stilles direkte til Henrik Carstensen på mail eller telefon.

Tel: +45 87 58 76 00
Mob: +45 22 16 00 16
hec@grenaahavn.dk

Nu vil borgere og aktører fra Grenaa have svar. Formanden for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland Susanne Buch (SF) forsøger at give dem.

Ugen forinden interviewet med Susanne Buch havde avisen været i kontakt med flere borgere og aktører i Grenaa.

Dels for at prøve at forstå den kæmpe frustration over de sidste mange års beskæringer i sundhedstilbuddene i Grenaa og omegn samt afskaffelsen af akutlægebilen.

Dels fordi de egentlige eksperter på området jo er dem, der bor, lever og arbejder under de vilkår, der er for lægehjælp i området. Derfor havde vi bedt disse ”hverdagseksperter” stille spørgsmål, som de manglede svar på.

Spørgsmål: Hvordan styrker vi sundhedstilbuddene?

Formand og næstformand i Støttegruppen for Grenaa Sundhedshus, Mette Kirk og Poul Nowack, ønskede at spørge Susanne Buch om, hvad hendes kommentar er til, at centraliseringen er gået ud over yderområderne, og hvilke tiltag hun har i sinde at iværksætte for at styrke sundhedstilbuddene i yderområderne.

Baggrunden for støttegruppens spørgsmål finder man i den særlige kongstanke, som gruppen arbejder efter.

”Sundhed er ligefrem proportionelt med tilgængelighed i sundhedsvæsenet. Hvis ikke mennesker har let adgang til behandling, så forværres deres sygdom”, siger Mette Kirk, der er tidligere anæstesi- og behandlersygeplejerske.

Netop noget af det, som Mette Kirk her fremhæver, er noget af det samme, som Sundhedsstrukturkommissionen peger på som en udfordring, der skal løses.

”For de mange borgere, som i fremtiden fortsat har behov for sygehusindsatser, er det vigtigt, at der er adgang til en bred vifte af specialiserede indsatser indenfor rimelig geografisk afstand,” skriver kommissionen i sin rapport, der har lige adgang til sundhed som et pejlemærke.

Svar

Susanne Buch anerkender problematikken med centraliseringen og fremhæver i samme ombæring, at der på næste års budget er afsat 25 mio. kr. i Region Midtjylland til styrkelse af sundhedstilbud tættere på borgerne.

”Jeg kan ikke sige præcis, at det skal være det og det og det, der skal tilbydes i sundhedshusene. Men jeg kan sige, at det er en rigtig god tankegang, at de ambulatoriefunktioner, som mennesker med kroniske sygdomme kører til Randers og Aarhus for, lige så godt kan trækkes ud i sundhedshusene,” siger Susanne Buch og tilføjer, at døgnkontrol med hjertemonitor til hjertepatienter er ét af de sundhedstilbud, hun ser som helt oplagt at genindføre.

Netop en bred vifte af ambulatoriefunktioner er noget af det, Mette Kirk og Poul Nowack også arbejder for at få genetableret i Grenaa.

Har du f.eks. en kronisk sygdom, skal til kontrol på sygehuset i Randers og ikke har en bil, så tager det med offentlig transport 1 time og 43 minutter med to skift – hver vej.

Susanne Buch meddeler, at hun meget gerne vil holde møde med støttegruppen i relation til puljen på 25 mio. kroner til styrkelse af de nære sundhedstilbud, så hun kan få nogle regulære indspark fra borgerne.

”Hvis de (støttegruppen, red.) bliver ved med at sige, at de f.eks. ønsker lettere adgang til røntgenfotografering tæt på sig, så må vi sige til hospitalerne, at de skal gøre alt, hvad de kan for at finde ressourcerne til det,” understreger Susanne Buch.

De 25 mio. kroner er afsat til et såkaldt §17, stk. 4-udvalg, der er et midlertidigt politisk udvalg med et bestemt udpeget formål. I dette tilfælde at styrke de nære sundhedstilbud.

Spørgsmål: Hvorfor får de store byer det hele?

Bent Hansen, bestyrelsesformand for Grenaa Havn A/S, ønskede at spørge Susanne Buch, hvorfor borgerne i Randers, Aarhus, Viborg og Horsens, der i forvejen har lettere adgang til akutmodtagelse OGSÅ skal have akutlægebiler, når Grenaa uden akutmodtagelse ikke skal.

Bent Hansen, der selv har en fortid som regionsrådsformand, var sidste efterår ude at advare imod akutlægebilens afskaffelse og lukningen af Akutklinikken i dagtimerne. Begge dele er nu en realitet.

Medarbejderne på havnen arbejder i den hårde industri, og der er derfor ifølge Bent Hansen en overvejende og løbende risiko for at komme mere eller mindre til skade. Når et skib f.eks. skal lodses, foregår det med kæmpe kraner, og her er risikoen for svære traumer store, hvis en ulykke skulle finde sted.

”Vi betragter det som om, at vores brandforsikring er taget væk. Vi håber naturligvis ikke at få brug for lægehjælp på havnen, men tid og kompetencer betyder noget, når der sker en ulykke,” siger Bent Hansen.

Ifølge en gennemgang af tal fra Region Midtjylland lavet af TV2 ØJ (https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/havn-kraever-akutlaegebil-bliver-det-vil-faa-betydelige-foelger), så er der nemlig bedre overlevelsesmuligheder for patienter med svære hovedtraumer, hvis de bliver tilset af en læge på ulykkesstedet frem for en paramediciner, som bemander den nuværende akutbil.

Svar

Som svar på det spørgsmål siger Susanne Buch, at hun er enig i den dimension, der handler om afskaffelsen af akutlægebilen i Grenaa, men påpeger også, at den nuværende akutbil er bemandet med en paramediciner med uddannelse i akut sygdom.

Lemvig og Ringkøbing, der også fik afskaffet deres akutlægebiler tidligere på året, er ligesom Grenaa nu dækket ind af akutlægehelikopteren fra Aarhus. Dog siger Buch, at man er mere vant til brug af helikopteren mod Lemvig og Ringkøbing i vest end mod Grenaa i øst.

”Nu taler jeg på partiets vegne. Vi har i SF argumenteret kraftigt for, at akutlægebilen skal tilbage til Grenaa.”

Argumentationen så dog ikke ud til at have nogen virkning, da det på sidste års budgetforlig i Region Midtjylland blev aftalt at afskaffe akutlægebilen i blandt andet Grenaa, hvilket SF lagde mandater til.

Akutklinikkens åbningstid i dagtimerne på hverdage og akutlægebilen i Grenaa var med Bent Hansens egne ord arbejdspladsens ”brandforsikring”, og spørgsmålet er derfor, hvad havnen selv har iværksat, nu hvor akutberedskabet er blevet forringet.

”Det er ikke noget, vi har talt om, men jeg vil bestemt ikke afvise, at vi skal gøre mere,” siger Bent Hansen.

Grenaa Havn, der ligger i skarp konkurrence med de andre havne på den jyske østkyst, har med de forringede akuttilbud nu fået forværret deres konkurrenceevne ifølge Bent Hansen.

Spørgsmål: Handler det om stemmer?

Kristian Poulsen, næstformand i Ældre Sagen Grenaa, ville gerne spørge Susanne Buch, om det er, fordi der ikke er stemmer i yderområderne, at det er større byer som Randers og Aarhus, der bliver tilgodeset, når midlerne skal fordeles.

Ældre Sagen i Grenaa repræsenterer en del af de mennesker med kroniske sygdomme, der har langt til sundhedstilbuddene.

For medlemmerne af Ældre Sagen handler det grundlæggende om utryghed. Ifølge Kristian Poulsen er det utryghedsskabende for medlemmerne, at der nu ikke længere er en akutlægebil, der holder til i byen. Derudover er rejsen til Randers og Aarhus nærmest uoverskuelig lang, når man skal til kontrol på sygehuset.

”Som ældre borger kan man hurtigt blive lidt mere forvirret, og så skal man jo også oftere på toilet, når man kommer op i alderen. Derfor kan to timers transport til Randers med flere busser få nogle til at droppe deres kontrolbesøg, og så bliver deres sygdom jo kun værre,” fortæller Kristian Poulsen.

Svar

”Jeg håber ikke, at det kun er stemmer fra de store byer, der driver politikere. Det er i hvert fald ikke det, der driver mig!”, understreger Susanne Buch og påpeger, at hun selv repræsenterer et yderområde, da hun er bosat i Bøvlingbjerg i Vestjylland.

Susanne Buch kunne godt tænke sig, at der nogle gange var lidt mindre sognerådsindstilling i regionsrådet. Hun har efter eget udsagn i 14 år kæmpet mod, at repræsentanter fra de store byer nødvendigvis har mere at skulle have sagt.

Hun havde gerne set, at Sundhedsstrukturkommissionens rapport var klarere i spyttet, når det kommer til at kræve flere læger i yderområderne. Ude vestpå driver regionen selv klinikker, fordi det har været svært at tiltrække læger til området.

”Grenaa er anderledes godt stillet, når det kommer til praktiserende læger. Her er der et fantastisk kreativt og godt lægefællesskab i sundhedshuset,” mener Susanne Buch.

Hun skal sammen med flere af sine regionsrådskollegaer nu se på, hvordan sundhedstilbuddene kan styrkes i det nære. Der er på næste års budget afsat 25 mio. kroner til arbejdet.

Ifølge regionen skal der i starten af 2025 lige en kortlægning klar for, hvilke sundhedstilbud man ønsker at styrke.

Oversvømmelser i haver og huse er efterhånden noget, som Grenaagenserne er vant til at høre om. Men det skal forhåbentligt snart være slut, for nu skal Grenaa stormflodssikres. Det er noget, der glæder Peter Hansen, som er en af de borgere, der har oplevet oversvømmelse flere gange.  

Af: Silja Frandsen Siggaard

Når stormen raser ud for Grenaa, får Peter Hansen oversvømmelse i haven – og så frygter han, at det næste der kommer vand i, er huset. Så galt er det heldigvis ikke gået endnu i de 17 år, hvor Peter har boet på Søgade. Men vand i haven har han fået masser af. Faktisk så meget, at Peter har fået anlagt højbede i hele haven, så det kun er græsset, der bliver oversvømmet. 

Men haven er i virkeligheden det, som bekymrer Peter og hans kæreste, Maria, mindst. 

”Vi er bange for, at vandet næste gang trænger ind igennem soklen, og at huset dermed bliver ubeboeligt,” fortæller Peter Hansen. 

Endelig kommer stormflodssikringen

Efter mange år med oversvømmelser, er vand i haven efterhånden blevet et normalt syn for Peter Hansen. Derfor har han også fået helt styr på, hvordan proceduren er, hvis højvandsprognosen ser slem ud. For, hvis vandet stiger til over 130 cm, så skal han nemlig gøre klar til at sikre sig mod oversvømmelse. 

“Når det begynder at komme, så er der nok at se til. Vi gør dykpumper klar, sandsække klar, og så må vi jo bare følge tiden lige så stille. Bilerne bliver også flyttet væk, så de ikke står i saltvandet.”

Men forhåbentligt bliver det ikke en nødvendighed meget længere. For i Norddjurs Kommunes projekt ’Næse for Vand’ står det klart, at Grenaa skal sikres bedre mod oversvømmelser. 

Hvad er en stormflodssikring?

Når der er godt gang i bølgerne i Kattegat, og vindstyrken er omkring stormstyrke, så vil vandet presse sig op gennem Grenåen, hvis altså vinden kommer fra vest. Det er det, den nye stormflodssikring skal forhindre.

Norddjurs Kommune vil derfor bygge en sluse, som skal sikre, at vandet i Grenåen ikke stiger. Her vil der være en risiko for, at åen går over sine bredder, og mange veje og huse dermed risikerer at blive oversvømmet.

Borgmester, Kasper Bjerregaard (V), fortæller, at det kan blive enten med et højvandslukke, en mole, et dige eller en mur.

Stormflodssikringen vil koste omkring 42 millioner kroner, hvilket der allerede er samlet penge ind til. Her har Norddjurs Kommune nemlig selv stået for 30 millioner af dem, mens Kystdirektoratet betaler de resterende 12 millioner kroner. 

Stormflodssikringen er et skridt i den rigtige retning

Kasper Bjerregaard, fortæller, at projektet om stormflodssikringen vil få stor betydning for, hvordan borgerne i Grenaa vil opleve stormfloder fremadrettet. 

Det er nemlig en vigtig brik i et større puslespil om, hvordan man sikrer borgerne bedst muligt mod oversvømmelser. 

“Vi er nødt til at tage højde for både kortsigtede og langsigtede løsninger. Stormflodssikringen er et vigtigt skridt, men der er mange flere tiltag, der skal til for at beskytte vores by og borgere fremover,” fortæller Kasper Bjerregaard. 

Dog undrer Peter Hansen sig over, hvorfor beslutningen om en stormflodssikring ikke er kommet tidligere, og hvorfor det lige præcis er nu, at det er rykket op på dagsordenen. Til det er der et klart svar fra Kasper Bjerregaard: 

”Klimaforandringer er rykket tættere på, hvor vi ser 20-årshændelser flere gange om året. Derudover så har Norddjurs Kommune ikke haft særlig mange penge, men med de 12 millioner fra Kystdirektoratet, så har det kunnet lade sig gøre nu.”

Sparsom hjælp fra kommunen 

Selvom Peter Hansen er enig i, at stormflodssikringen er et skridt i den rigtige retning, så mener han stadig, at Norddjurs Kommune skulle have skredet til handling for længe siden. For i de 17 år han har boet i huset, så har hjælpen aldrig rakt til mere end sandsække, som man selv skal fylde. Og de kan jo ikke klare det hele, når vandet i haven overstiger 30 cm, fortæller Peter. 

Og det er frustrerer Peter, at kommunen ikke har hjulpet mere:

”Efter den første storm, skrev jeg til kommunen og borgmesteren. Jeg fik at vide, at det var op til den enkelte borger at passe på sit hus, mens kommunen bare ville passe på deres egne bygninger. Men jeg tænker jo bare, det her er jo ikke kun mit problem.”

Hvornår er der stormflod?  Danmarks Metrologiske Institut (DMI) forklarer, hvad en stormflod er sådan her:  ”Stormflod er betegnelsen for en kraftigt forhøjet vandstand langs kysten, som er forårsaget af stormvejr.” Kilde: DMI

Peter Hansen kan ånde lettet op

For Peter Hansen har planerne om stormflodssikring stor betydning. For som han selv siger, så kan han endelig holde jul, uden at skulle være nervøs for, at der kan komme en stormflod. 

”Slusen vil jo betyde alt. Hvis den kommer, så skal vi jo ikke være bange mere, for så kommer vandet ikke herop.”

Forhåbningen fra Norddjurs Kommune er, at stormflodssikringen vil blive bygget omkring 2026 eller 2027. 

Grenaa Sejlklub kæmper for at få unge med ombord, mens sejladsen har fat i de unge på Syddjurs Gymnasium. Nu håber klubben at nå ud til de unge i Norddjurs, inden den næste sejlsæson skydes i gang. 

Af Tine Burn og Silja Frandsen Siggaard  

Gymnasieeleverne Mark Erfurt, Max Christiansen og Jonathan Engell Arvidsen har netop slået sejl op på sejlbåden i samarbejde med deres underviser Frederik Lauritzen lige ud for Kalø Slotsruin. Det er ikke første gang, de prøver det, og selvom båden ligger i, hvad der føles som, en 90 graders hældning, så er der ikke skyggen af nervøsitet. Der er kun smil i sigte hos alle mand ombord.  

Og lige præcis dét er noget, som Grenaa Sejlklub ønsker sig. Unge mennesker, der har lyst til at prøve kræfter med sejlsporten. Det er dog ikke tilfældet. 

Grenaa Sejlklub savner unge medlemmer  

Grenaa Sejlskole står overfor en stor udfordring: De unge mangler. Tidligere er passionen for sejlads givet videre fra generation til generation, men den fødekæde er ikke så tydelig længere. De unge flytter væk, og dem, der bliver, har ofte andre interesser.  

Uffe Stolt Rasmussen, som er leder af Grenaa Sejlklubs sejlerskole, fortæller: “Selvfølgelig er her jo unge mennesker i Grenaa, det er ikke det, men det er et lidt mere kompliceret billede end før i tiden.” 

Der er ikke mange medlemmer i Grenaas Sejlklub er under 30 år. Det er ellers lige præcis de unge under 25 år, som sejlklubben gerne vil se flere ansigter på. Dog har de ikke haft succes med at få de unge med inden for de senere år.  

Om det er et problem i sig selv, at de unge ikke er med i sejlsporten, funderer Uffe Stolt Rasmussen selv over.  

“Jeg tror, det ligger dybt i alle sejlere, at det er en helt fantastisk ting at være på havet og kunne færdes med sejl. Og det vil vi jo rigtig gerne brede ud til andre”.

Et vellykket projekt

Uffe Stolt Rasmussen har kigget mod Syddjurs Kommune og har bemærket, at flere unge har taget sejlsporten til sig. Det er gennem Syddjurs Gymnasium, hvor Frederik Lauritzen er en af de to undervisere, der har det frivillige fag efter skole. Her får gymnasieeleverne mulighed for at prøve kræfter med knob og skumsprøjt.

rederik Lauritzen er efterhånden en erfaren sejler, og har et ønske om at kunne give det, som han har oplevet med sejlerlivet, videre:  

“De unge mennesker lærer noget, som de ellers ikke var kommet til. At få dem ud og arbejde sammen, det nyder de. Især i en tid, hvor de sidder meget alene foran deres skærme”. 

De unge selv er også positivt stemte over sporten.

“Man føler sig fri ude på havet, og det giver noget spænding i hverdagen. Det er et fedt afbræk,” siger 19-årige Mark Erfurt.

Sejlsporten er ikke noget 18-årige Max Christiansen har gjort sig i tidligere. Alligevel møder han glædeligt op til den ugentlige dag på båden, og det er der en særlig grund til:

“Det er helt klart fællesskabet, der trækker. Man får nye venskaber, og det er jo bare lidt sjovere at sejle med sine venner.”

Gymnasiedrengene kan også se appellen i at lægge telefonen væk. For på en båd er man nødt til at give sin fulde opmærksomhed til det, der sker omkring dem.

“Der er ikke noget signal ude på havet, så man kan ikke bruge sin telefon. På den måde samarbejder og snakker man bedre med hinanden”, siger Jonathan Engell Arvidsen.

“Kom ud, hvor de unge er”

I de første uger på Syddjurs Gymnasium, kommer alle elever ud på havet én gang og oplever, hvad en sejlbåd kan. Det er også med til at eksponere muligheden for at sejle.

Da Frederik Lauritzen bliver spurgt ind til, hvad Grenaa Sejlklub kan lære af Syddjurs Gymnasiums initiativ for at tiltrække de unge, foreslår han, at Grenaa sejlklub kan tage ud på gymnasierne i Norddjurs og vise flaget. Det kan gøre, at de unge i Norddjurs kommune er opmærksomme på, at sejlads er en mulighed. Dog er Frederik Lauritzen opmærksom på, at det er svært at sammenligne, da Syddjurs Gymnasium har direkte adgang til de unge mennesker, som Grenaa Sejlklub ikke har.

Forslaget om at tage ud på gymnasierne i Norddjurs er også tanker, sejlskolelederen i Grenaa Sejlklub, Uffe Stolt Rasmussen, selv har gjort sig. Dog er klubben ikke taget hen til de steder, hvor de unge befinder sig, som gymnasielæreren foreslår, inden for de senere år.

Hvis sejlklubben i nord skal ud på ungdomsuddannelserne, skal forslaget først stemmes igennem hos bestyrelsen i sejlklubben, hvilket kan tage tid. Det skal ifølge Uffe Stolt Rasmussen allerhelst ske i slutningen af 2024 eller tidligt forår 2025, inden den næste sæson starter.

Hvad tænker du, når du hører ordet “heks”? Er det en stor kroget næse med en vorte på, en flyvende kost eller en spids hat? Alle de fordomme møder Huldremoseheksen fra Ramten. Hendes hat har dog ingen spids, kosten står pakket væk i skabet og næsen er vortefri. Hun er en heks, men til daglig går hun under Katrine Zacho Bregner.   

Artikel af Tine Burn
Fotos af Maria Beierholm

Indenfor i heksehulen 

Foran Huldremosen i Ramten ligger et gult murstenshus. En enebærbusk pryder forsiden af huset. Når man trykker på dørklokken, spiller en glad melodi, der kan høres gennem hele huset. Det ligner et hvilket som helst andet hus i den lille by, men da vi går ind ad døren, vises vi ind i heksehulen. Der er lavt til loftet, og der dufter kraftigt af røgelse. På væggen hænger en brun velourkåbe ved siden af en tromme lavet af skind. I et stort brunt skab med glaslåger kan man spotte syltetøjsglas med uigenkendeligt indhold, og bordet er fyldt med blå og lilla stearinlys, tørrede blade og krystaller. Vi er i Katrine Zacho Bregners heksehule. 

Lidt anderledes end de andre 

33-årige Katrine Zacho Bregner har ikke altid vidst, at hun er en heks. Når hun kigger tilbage på sin barndom, kan hun dog se, at hun altid har været inspireret af og interesseret i hekseuniverset. Som barn legede hun Harry Potter, hvor pinden blev en tryllestav, der kunne kaste besværgelser, og hendes spillekort fik særlige betydninger, som kunne spå fremtiden.  

Katrine Zacho Bregner har altid følt sig anderledes. Når veninder spurgte om tøjråd, gav hun altid sin ærlige mening, som ofte blev dårligt modtaget. Hun ville gerne forandre verden, og allerede som barn var hendes inderste ønske “fred i verden”.  

I dag har hun stadig samme drivkraft til at skabe fred og retfærdighed. Det er i hendes liv kommet til udtryk gennem vrede.  

Vrede som drivkraft 

I mange år har Katrine Zacho Bregner truffet sine valg ud fra vrede. Hvis den forandring, hun gerne vil skabe, ikke bliver imødekommet, har hendes reaktion været at smide det hele fra sig i frustration og afmagt. Derfor har hun længe set sin vrede om en stopklods for hende. Det har blandt andet resulteret i, at hun stoppede på landsholdet i vandpolo, på statskundskab og i politik. Det har oftest handlet om ikke at blive imødekommet, som hun håbede på. 

“Når jeg oplever, at jeg rigtig gerne vil noget, men muren, jeg skal trænge igennem, er så tyk, at det nærmest er umuligt. Så kan jeg godt begynde at blive lidt vred”, siger Katrine Zacho Bregner.  

De seneste år har hun arbejdet mere konstruktivt med sin vrede. Nu ser hun ikke kun sin vrede som en hindring. Hun var ikke endt op, hvor hun er nu, hvis hun ikke havde været så vred.  

“Man får ikke fred i verden ved at stå og råbe nej til alt muligt. Så skaber man bare endnu mere krig. Og det gider jeg ikke”, fortæller Katrine Zacho Bregner.  

LANDET PÅ DEN RETTE REOL 

I dag er Katrine Zacho Bregner blevet momsregistreret heks. Hun har startet sin virksomhed op, hvor hendes bog og ceremonier kan blive solgt igennem. Vejen dertil var ikke klar. Med en baggrund som elitesvømmer og på landsholdsspiller i vandpolo, lå det ikke i hendes kort at blive heks. Hun er dog glad for, hvordan det er endt ud.  

“Jeg er landet på den rette reol. Så kan jeg selv vælge, hvilken hylde jeg stiller mig på. Jeg tror ikke, jeg passer på én hylde. Men lige nu er jeg ekstremt glad. Jeg har aldrig været så glad, som siden vi er flyttet herud”, fortæller Katrine Zacho Bregner om deres flytning til landsbyen Ramten. 

Hvis hun kigger tilbage på sit 10-årige jeg med Harry Potter-legene og spillekortene, der kunne spå fremtiden, er hun i dag helt sikker på, hvad hun ville have tænkt dengang. 

“Jeg tror, 10-årige Katrine vil synes, at 33-årige Katrine er en fucking sej voksen. Det tror jeg 100 procent”, siger Katrine Zacho Bregner 

BORGERNE SPØRGER, HEKSEN SVARER

Vi spurgte på Facebook, hvad I gerne vil vide om Huldremoseheksen, Katrine Zacho Bregner. Her er nogle svar fra heksen selv.

Søren spørger: Spiser du frøer og flagermus?

Svar: Mit yndlingsslik er flagermus fra Haribo. Frøerne med skum er også gode.

Claus spørger: “Hvorfor kalde sig heks, og ikke klog kone?”

Svar: Det er da fedt, hvis folk synes, jeg er en klog kone, men det er sådan lidt mærkeligt at sige som sig selv, at man er pisseklog. Heks rummer så meget mere og dækker mit arbejde inden for næsten alt spirituelt.

Søren spørger: Hvis hun får børn, er de så også hekse, eller er det kun pigerne – hvad kaldes drenge? Troldmænd?

Svar: Min datter er et år og min søn er tre, så jeg aner ikke, om de er hekse endnu. Hvis de er hekse, er det mega fedt! Til det andet spørgsmål; Mænd kaldes også hekse.

Silja spørger: Møder du fordomme som heks?

Svar: Mange tror, at jeg ved noget med urter, men det gør jeg ikke. Så spørger folk også, om jeg har en spids hat eller en sort kat. Men det kan jeg ikke hækle, og jeg er desværre allergisk overfor katte.

Unge fra hele verden vil gå på den internationale linje.

De studerende fra Grenaa Gymnasiums internationale linje har hver sin knappenål på verdenskortet. Foto: Rasmus Kier Fruerlund.

Skrevet af Rasmus Kier Fruerlund

Mange ser måske ikke Grenaa som en studieby, men alligevel er det et sted, som mange internationale studerende vælger at gå i gymnasiet. Trods internationale skoler i større byer som f.eks. Viborg, oplever den østjyske havneby vild fremgang i antallet af ansøgere, der kommer fra mange forskellige steder rundt omkring i verden – faktisk mere end 60 forskellige lande. Alt fra Australien til Alaska i USA.

Variation og frihed tiltrækker de studerende

Én af dem, der går IB-linjen på Grenaa Gymnasium, er Stanislaw Kozikowski fra Polen. Han er nu i gang med det tredje og sidste år af uddannelsen, og fortæller om, hvad der gør Grenaa så attraktiv en destination for de internationale studerende.

”Fordi det er en kostskole, lever vi på campus, hvilket giver os mere plads og frihed, end hvis man f.eks. valgte internationale skoler i de større byer. Det tror jeg er vigtigt, når man flytter til et nyt land”, lyder det fra Stanislaw Kozikowski.

Ydermere forklarer han, hvad der var én af årsagerne til, at han valgte Grenaa Gymnasium dengang – taget i betragtning af de andre mulige internationale skoler i landet.

”Skolen her har en stor variation af fag, hvilket mange andre skoler ikke har, og det var en af de ting, der fik mig til at vælge Grenaa Gymnasium”, fortæller han.

Siden 2021 er antallet af elever på Grenaa Gymnasiums internationale linje, International Baccalaureate (IB), steget fra 167 til 258. Dette er en stigning på over 35 pct, hvilket er væsentlig højere end de andre skoler i landet med samme internationale linje.

Så hvad er det, der gør Grenaa Gymnasium så interessant for internationale studerende?

Samhørighed og erfaring er nogle af nøglerne

Ifølge rektor på gymnasiet, Helene Bendorff Kristensen, kan der være en forklaring på den positive udvikling de seneste år, og hvilke af skolens tiltag der har givet pote.

”Vi har været meget bevidste om at lave en blanding af nationaliteter, så vi kan få så bredt et internationalt miljø som muligt, og det er vi så lykkedes med”, lyder det fra Helene Bendorff Kristensen.

Hun nævner også, at det er en længerevarende proces, som kræver tålmodighed, hvis man vil opnå denne positive udvikling. For netop erfaring er vigtigt for hele tiden at tiltrække flere studerende.

”Vi har ret stor IB-erfaring i både ledelsen og lærerstaben, så vi ved godt, hvilken slags uddannelse vi prøver at håndtere”, fortæller hun med et smil på læben.

Der er ikke plads til flere

Fordi de seneste år er gået så godt på den internationale uddannelse på gymnasiet, oplever man nu at have nået klimakset.

”Vi er nok nået derhen, hvor vi har det maksimale antal elever på IB. Vi er jo både et internationalt og et lokalt gymnasium, så der skal jo være en god balance mellem antallet af internationale og lokale elever”, siger Helene.

Hun fortæller desuden, at man afviser næsten halvdelen af alle ansøgere hvert år bl.a. på grund af pladsmangel. Derfor henviser de dem til IB-uddannelsen i Nyborg, som Grenaa Gymnasium har et godt forhold til.

”Der er desværre ikke så mange luksusproblemer i danske gymnasier, så det er dejligt at have et”, fortæller hun.

Læs mere om den internationale linje, IB, på https://grenaa-gym.dk/.

Grenaa gymnasium spiller en vigtig rolle for det lokale havmiljø.

Af Elias August Eliasson

“For mange af eleverne er ålegræs bare noget irriterende, de ikke vil bade i, Men når de har været med til at plante og forstå virkningen ændrer deres opfattelse sig radikalt. De får en form for ejerskab over det,” siger Kasper Severinsen.

Det hele begyndte med, at elever fra Grenaa gymnasium blev introduceret til ålegræs af Kattegatcenteret ved deres udstilling ”Dødvande” tidligere på året. Det er en vigtig plante for marine økosystemer. Kattegatcentret inviterede eleverne til at plante ålegræs i centrets akvarier. Det viste sig at være en perfekt introduktion til et større projekt, nemlig udplantning af ålegræs.  

“Vi vil gerne engagere vores biologi-elever i det lokale miljø, og give dem en hands-on oplevelse af, hvad de lærer i teorien,” fortæller Kasper Severinsen, biologilærer på Grenaa gymnasium.

Hvad kan det der ålegræs

Ålegræs er en plante, der vokser i sandet under havets overfalde. Planten består af en grenet jordstængel, hvorfra smalle grønne blade vokser op i vandet, disse blade kan blive op til 120 cm lange. Ålegræs danner tætte såkaldte ålegræsbede, og disse bede er hjemstavn for et rigt dyreliv, der fx tæller krabber, snegle, muslinger og fisk.

Ålegræsbedene er essentielle i de tidligere leveår for store dele af havets dyreliv. Samtidig fungerer ålegræsset også som føde for diverse fugle, hvor det bidrager positivt til biodiversiteten. Samtidig spiller det også en positiv rolle mht. klimaet og havmiljøet, da det er med til at optage og lagre betydelige mængder af CO2.

Opbakning fra øverste geled  

Men det er ikke bare lige til at plante ålegræs – der skal tilladelser fra myndighederne til for at sikre, at planterne sættes de rigtige steder, så der ikke skabes ubalance i havmiljøet.

Sidste år måtte eleverne vente med at komme ud på vandet, da godkendelserne ikke nåede at falde på plads, før eleverne blev bundet af eksamensplaner. I stedet lavede de en mindre udplantning af ålegræs.

Ejerskab for miljøet hos eleverne

”Projektet har ikke kun givet eleverne mulighed for at lære om ålegræs og marine økosystemer – det har også givet dem en dybere forståelse for, hvorfor det er vigtigt at beskytte havmiljøet,” fortæller Kasper Severinsen

For at sikre kontinuitet i projektet opretter Grenaa gymnasium en særlig “marinegruppe” bestående af elever, som er særligt engagerede i projektet. Disse elever fungerer som mentorer for de kommende elever.

“På den måde sikrer vi, at projektet kan fortsætte og udvikle sig år efter år,” forklarer Kasper Severinsen, og fortsætter “Man kan mærke, at miljøet fylder mere og mere for de unge, og de vil gerne være med til at gøre en forskel.”

I de kommende år vil projektet fortsætte med at vokse, og både elever og lokale beboere vil få mulighed for at deltage i ålegræsudplantninger. Der planlægges årlige “Ålegræs-dage”, hvor alle, der har interesse, kan være med til at plante og lære mere om projektet.

”Selvom projektet med ålegræs ikke alene kan løse alle miljøproblemer, så er det med til at skubbe i den rigtige retning. Det giver eleverne en konkret opgave og et konkret mål, som de kan arbejde hen imod,” afslutter Kasper Severinsen med, som en særlig detalje omkring udplantning af ålegræs.

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.